|
uddannelse
|
|
Til den praktiske prøve skal du kunne kontrollere en række forhold omkring bilens indretning og udstyr. Meningen er, at du skal kunne opdage fejl der har betydning for sikkerheden. Kontrollen kan laves, hvis du er i tvivl om den bil du skal ud at køre i, nu også er i orden. Så gem sedlen eller web- adressen ;-)). Hvis bilen ikke opfylder alle punkter, må du ikke køre i den! Det er dit ansvar som fører! Styretøj: - Servobeholderens væskestand skal følge bilfabrikantens forskrifter. Dette kontrolleres enten ved at væskestanden er mellem min.- og max.-mærket eller ved at kontrollampen herfor ikke er tændt. Bremser: - Bremsepedalen må ikke synke, mens den holdes nedtrådt ved konstant tryk. - Ved bremser med vakuumforstærker skal bremsepedalen (efter
trykudligning) dog synke et lille stykke, mens den holdes nedtrådt, og motoren derpå
startes. Træd nogle gange på bremsen indtil den ikke siger
"pifft" mere og føles meget hård. Træd så alt hvad du kan på den og start
motoren samtidigt. Nu skal pedalen synke lidt, fordi bremsekraftforstærkeren nu
"hjælper" dig med at træde hårdere. - Bremsevæskestanden skal være mellem min.- og max.-mærket. Lygter mv.: - Nærlyset må ikke blænde. (bedømt på, at overkanten af lysgrænsen falder 1 cm pr. m). - Stoplygterne skal give væsentligt kraftigere lys end baglygterne. - Blinklygterne skal blinke med gult lys, der tydeligt kan ses i sollys. - Havariblinket skal kunne tænde alle blinklygter samtidig. - Nummerpladelygter skal have hvidt lys, der kan belyse den bageste nummerplade. - Lygter i et lygtepar skal have ens farve og lysstyrke. - Hornet skal have en klar, konstant tone. Motor, udstødning mv.: - Motoren må ikke være tilsølet af udsivende olie. - Udstødningssystemet skal være tæt og sidde fast. - Motorolie skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde, aflæst på oliepindens max. og min. mærker eller efter instruktionsbogens anvisninger. - Kølervæske skal være påfyldt i tilstrækkelig mængde bedømt efter instruktionsbogens anvisninger. Dæk og støddæmpere: - Dæk skal have mindst 1,6 mm dybde i hovedmønstret på alle hjul, eventuelt bedømt ved slidindikatorer. - Støddæmpere skal være virksomme ved alle hjul, bedømt ved, at bilen straks går i ro efter en kraftig påvirkning af støddæmperne. Du kan også køre langsomt, f.eks. på en p-plads og
lave en kraftig opbremsning. Efter dykket skal bilen komme op igen og falde til ro. Fælles for alle kontroller
er, at de kan variere lidt fra bil til bil. Check derfor instruktionsbogen hvis du er det
mindste i tvivl.
Århus Kørelærer Institut - Silkeborgvej 90 - 8000 Århus C - tlf. 28685838 skriv til os |
|